Invitation til 3 Kok-amok dage i uge 7 på Mørkhøj skole

Kære medlem af Ejby-Glostrup 4H og Toftegårdens 4H,

Rejs med på en tre dages tur i madens verden når instruktørerne Gunna og Jørgen forvandler Mørkhøj skoles skolekøkken til et madmekka! Det bliver en spændende rejse ind i madens verden, pakket ind i sjove og kreative udfordringer. Smagsoplevelser skal udforskes, køkkenevner skal udfordres og du vil få en uforglemmelig 4H-oplevelse, med fokus på læring, kammeratskab og sammenhold.

Madholdet foregår i tidsrummet fra 9-13 mandag til onsdag i uge 7 på Mørkhøj Skole med adressen: Ilbjerg Alle 25, 2860 Søborg. Medlemmer af 4H i aldersgruppen 11-13 år kan deltage. Der er ”kun” 16 pladser på holdet, og tilmeldingen er netop åbnet – så skynd jeg ind og tilmeld jer. 

Pris & tilmelding

Prisen er 195 kroner pr. tilmeldt barn, og det kræver et medlemskab af Ejby-Glostrup 4H eller Toftegårdens 4H for at kunne deltage.  Har du deltaget på en madskole i 2023, vil du allerede have et 4H-login og med stor sandsynlighed stadig være medlem af 4H, og du vil kunne tilmelde dig via medlemsportalen. Hvis ikke du kan huske dit brugernavn og din adgangskode, kan du trykke ”Glemt login” – du skal altså IKKE oprette et nyt login. 

Tilmelding foregår på medlemsportalen ved at gå til www.4h.dk og trykke på ”Mit 4H” i øverste højre hjørne, hvor der logges ind med din selvvalgte adgangskode. Herefter trykkes der på ”Hold” og tilmeldingen kan fuldføres for ” Ejby-Glostrup 4H – kok amok 2024”. Har du spørgsmål, se da den vedhæftede fil eller kontakt foreningskonsulent Dorte Kimer på [email protected].

Har du spørgsmål til madholdet, kontakt da Mikkel Steffensen på [email protected] eller [email protected].

Kategorier: Nyheder