Første gang på søndag kl. 10-12

De sidste par år har vi desværre været nødt til at afvise børn, der gerne vil deltage på 4H for de små-holdet. Det er vi ikke meget for, så vi har dykket lidt i idekassen og fundet et format, hvor der er plads til alle…også børn, der ikke er fyldt tre år endnu.

Som noget nyt forsøger vi os derfor med at afholde “Åben gård” en gang om måneden her i efteråret. “Åben gård” er for ALLE medlemmer af Ejby-Glostrup 4H uanset alder.

Medlemmer under 7 år skal være ledsaget af en forælder ved deltagelse.

Datoerne for “Åben gård”-dagene vil blive slået op her på siden under begivenheder, hvor det også vil fremgå, om der er særlige aktiviteter planlagt de enkelte dage.

Tanken er, at alle medlemmer kan mødes og lave forskellige aktiviteter i løbet af formiddagen. Det kan fx. være kaninhop, bål, strigling af ponyer eller noget helt andet. Det kan også være, at der bare er brug for at hygge med venner/veninder i stalden.

For at deltage skal man være medlem. Medlemsskab koster 200 kr. pr. år og foregår via 4h.dk.

Tilmelding foregår pr. sms til Janne på 2276 9795 fra gang til gang.

Kategorier: Nyheder