Lad eventyret begynde…
Forventningsfulde, glade og spændte triller vi som perler på snor i otte fyldte biler gennem porten til 24 timers eventyr i Knuthenborg Safaripark.
Regntøjet ligger sirligt pakket i rygsækkene, men solen finder vej gennem skydækket, himlen blir blå og varmen og solen minder os om, at det i stedet er badetøjet, der skal i brug senere.
Vi når blot et par hundrede meter ind i parken, før første stop kalder. Æsler har alle dage haft en særlig plads i vores hjerter, og snakken falder også hurtigt på Frederik og Ingolf, mens vi slentrer mod træernes skygge og den store flok, hvor særligt de kæreste små nye føl skal nusses og klappes.
På den anden side af vejen, når vi lige et hurtigt besøg hos gederne, inden turen går videre mod Dinoland, hvor det er tid til frokoststop.
Udfordret i nutiden og reddet i fortiden
Hvad der først skulle ligne det perfekte frokoststed med bænke i skyggen i Dinoland, skal snart vise sig, at være bosted for alverdens aggressive hvepse, og hele to stik når vi, før vi søger væk fra mad og iskiosken, og flygter ind i fortiden, hvor de tydeligvis ikke har hvepse:-)
Coronasikkert besøg hos Aberne
Sirligt bænket med korrekt afstand og foder, plastikhandsker og mundbind, triller vi videre mod et besøg hos aberne, som tydeligvis ikke lader sig påvirke af underligt coronaudstyr, sålænge der er noget spiseligt på vej.
Vilde dyr, flotte dyr, farlige dyr – men INTET slår klappe dyr.
“Nåhhh, årrrhhhh, årrrhhhh, se lige, nøj hvor nuttet, aj se lige den her….”
– der findes tydeligvis ikke grænser for, hvor mange måder nuttethed kan udtrykkes, da vi som de sidste før parken lukker smutter ind til klappegederne, og et hav af gedekid, som i løbet af få minutter har fået navne som Chokolade, Fiona og Kartoffel.
I det øjeblik havner alle de store imponerende dyr, vi netop har passeret på Savannen helt nederst på interessebarometeret.
For intet – som i INTET – slår et nuttet gedekid, der troligt finder sig i at blive nusset, og som tak kvitterer med at slikke din håndflade ren.
Nat med de arktiske ulve
Efter en kølende og våd tur i vandrutsjebanen og en badetur i Limpopoland i høj sol, nærmer vi os turens højdepunkt.
Parken er lukket for dagens gæster, og tiden er kommet, hvor vi kan tjekke ind i Ulvehytten, og gøre klar til en begivenhedsrig nat.
At det ikke kun er ulve, vi kommer til at høre hyle højt denne nat, er vi heldigvis lykkelig uvidende om endnu. Mere om det senere.
At ulvene er præcis ligeså interesserede i os, som vi er i dem, går der ikke længe, før vi erfarer. De står klinet til ruden og følger med i alt fra udpakning til madlavning.
Lykken er at få det hele for sig selv
Maden tilberedes i fællesskab og indtages med forholdsvis hurtig præcision, så vi kan nå et smut på naturlegepladsen, som vi denne aften har helt for os selv.
I horisonten disker naturen op med en solnedgang i farver præcis så vilde som de dyr, vi har iagttaget hele dagen, og hele holdet uanset alder nyder stort at have hele legepladsen for os selv.
Ulvehyl – eller hvad var nu det?
Solen forsvinder bag det store træ, og det er tid at gøre klar til en nat i selskab med ulvene. Mens de mindste puttes i soveposerne i hytten, hygger de store med the under træernes store kroner.
Himlen fyldes af stjerner og vi spotter et enkelt stjerneskud, inden vi i flok vandrer mod toilethuset, der ligger nogle hundrede meter fra hytten.
Et par regndråber rammer os, og Mikkel forbarmer sig og henter os i bil ved toilethuset, med beskeden om, at der har været hyleri i hytten. Dog ikke kun ulvene, men brandalarmen der er startet flere gange ved en fejl, og har fået vækket hele holdet.
Alarmfirmaet tilkaldes, og hvis vi skal have ro fra andet end ulvehyl, må alarmerne tages ned, og Frederik og Mikkel melder sig som brandvagter og våger over os alle natten igennem.
Da klokken er et godt stykker over 1 er der endelig ro i hytten. I baggrunden hyler ulvene, og i loftet flyver en flagermus. Over gulvet løber i ny og næ en lille markmus, men ingen bemærker noget, og hører først om hyttens små dyrevenner ved morgenbordet.
Godmorgen, blev der sagt!
Klokken er kun lige slået 06.30 – de første er allerede listet ud af soveposerne, da resten vækkes af en kæmpe slåskamp mellem otte hanner lige foran hytten.
Lettere imponeret over dagens vækkeur, kommer vi alle op og dagen tager langsomt form. Vi spiser morgenmad, fylder dunke ved vandposten og venter forventningsfulde på at klokken skal blive 9.
Ulvefortællinger
Klokken rammer ni og formidleren Theis kommer forbi, og fortæller os om de arktiske ulve – om alfahannen, der bestemmer det hele, omegaen som er lavest i hierakiet, noget om isterninger lavet af blod, og den arktiske ulvs særlige kendetegn: De lange ben og store poter – sirlig udformet til at bevæge sig i sneen.
Velbekomme
Mens vi har lyttet og stillet en masse nysgerrige spørgsmål, er flokken bag ruden pludselig væk. Trukket helt ned mod lågen, hvor dyrepasserne er på vej med dagens måltid – 4 geder, som serveres lige for næsen af os.
Alfahannen spiser først – derefter resten af flokken med untagelse af Omegaen, som bliver fodret af dyrepasserne i et fjernt hjørne, mens flokken mæsker sig i de 4 geder.
Oplevelser på snor
Fulde af (voldsomme) indtryk napper vi lige et besøg hos klappegederne, inden slangen af biler sætter kurs mod de områder af parken, vi endnu har tilgode.
Bison, elge, zebra, næsehorn, giraffer og nysgerrige strudse – men igen er det de kæreste klappedyr – shetlandsponyerne og lamaerne der løber med al opmærksomheden.
24 timers magi
Turen lakker mod enden. Mætte af indtryk men med plads i maven, snupper vi en håndfrikadelle og en bolle, inden vi sætter kursen mod Ejby.
24 timer i fælleskabets ånd, på tværs af alder og køn. Rige på oplevelser i naturen og nu en pose med magiske minder, som vi har skabt sammen – præcis som vi gør det i 4H – det er fællesskab, når det er allerbedste.
TAK for en dejlig tur!
